Behov for aflastende incisioner ?
Ekstremiteter
Dybe cirkulære brandsår på ekstremiteterne kan medføre, at cirkulationen kompromitteres. I så fald skal der laves aflastende incisioner.
Man vurderer det ud fra kapillærrespons, temperatur og/eller saturationsmåling for at få en ide om, hvorvidt der er normal blodforsyning.
A) Fravær af pulsoxymetri ELLER
B) <90% SAT på finger/web space på foden ELLER
C) Ved en forskel i SAT mellem den afficerede og uafficerede hånd/fod på >6%.
Sammenlign afficerede side med uafficerede side.
Symptomer kan også være: Nedsat bevægelighed, nedsat sensibilitet eller smerter.
Behandling:
Incisioner anlægges uden anæstesi, da forbrændingen er dybe og dermed smertefri.
- Start i forbrændt område distalt og incidér op imod ikke forbrændt område. Læg ikke incisionerne over sener, men på siderne af fingrene i leddenes neutrallinie. Pas på nervekarbundet. Incisionerne skal medføre, at de objektive og subjektive symptomer forsvinder eller bedres.
- Lav hæmostase, uden gennemstikninger og uden ligaturer.
- Bandagér med Silvaderma/Flamazine i incisionerne og applicer vaselinegaze.
- Kontrollér, at der er effekt af behandlingen, også efter nogle timer. Anlæg derfor forbindinger der tillader dette.
- Incisionerne skal ikke anlægges profylaktisk, men ved mistanke om et evt forestående problem, skal patienten følges tæt (hver time) med kontrol og behov for incisioner.
Patienter med dybe cirkulære forbrændinger skal være indlagt så de kan observeres.
Truncus
Ved dybe forbrændinger på truncus kan der ses en påvirkning af respirationen.
Disse patienter er oftest intuberede og derfor vil den kompromitterede vejrtrækning vise sig ved at trykket i respiratoren stiger.
Behandling:
- De aflastende incisioner udføres på samme måde som på ekstremiteterne, men anlægges langs klaviklerne, nedre ribbens kurvatur og forreste axillærlinje.
Kilde: Figur fra Ugeskrift for Læger 2013;175:V02130098, Ida Felbo Paulsen, Peter Stemann Andersen & Bjarne Alsbjørn,
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet

