Brandsår kan være uforenelige med overlevelse i tilfælde hvor skadens karakter sammenholdt med patientens øvrige tilstand gør, at tilstanden er uforenelig med liv.
I disse tilfælde er livsforlængende behandling derfor uden mening, og der skal ikke opstartes væskeresucitationsbehandling.
Beslutningen om ikke at opstarte resucitation tages af bagvagten på skadesstedet evt. i samråd med Rigshospitalets vagthavende brandsårslæge/specialeansvarlig brandsårs overlæge og anæstesien.
I tvivlstilfælde opstartes altid væsketerapi i henhold til instruksen.
Hvis der er ikke er indikation for resucitation, opstartes palliativ behandling.
Den palliative behandling
- iv. drop med 500 ml isoton glucose (OBS: ikke Natrium)
- Til angst og smertebehandling tilsættes 200 mg morfin og 20 mg diazepam til iv glucosen
- Infusionshastigheden afgøres af patientens behov, der startes med 24 ml/timer, evt. bolus ved behov
Patienten skal ikke være alene så længe denne er ved bevidsthed. Udover pårørende, skal der skal være en læge eller en sygeplejerske hos patienten.
I tilfælde hvor behandlingen er udsigtsløs, bør patienten ikke overflyttes til en specialafdeling. Dette er af hensyn til de pårørende, som bliver forhindret i at tage afsked med patienten og udgifter i forbindelse med hjemtransport af den afdøde.
Denne beslutning tages af den/de ansvarlige læge på skadesstedet, evt. konfereret med bagvagten på brandsårsafdelingen på Rigshospitalet.
