Ansigtsforbrændinger

Behandling af ansigtsforbrændinger:

På Rigshospitalet behandles patienterne med ansigtsforbrændinger med indpakning i det omfang det er muligt. For 2. gradsskader bandageres med Epicite hydro.  Sygeplejeinterventioner i Traumecentret består af: brandsårsvask, bulla og løs hud fjernes og der podes. Derefter bandageres ansigtsforbrændingen i sengeafdelingen. 

Bandagering af ansigtsforbrændinger

  • Der tages klinisk foto, hvorefter der anlægges Epicite Hydro svarende til det forbrændte område i ansigtet. Der benyttes ansigtsmaske eller 10x10 cm stykker alt efter skadens omfang. Bandagen tilklippes så den kun dækker forbrændingen.
  • Som sekundærebandage pålægges 1-2 lag jelonet samt 1-2 lag gaze. Dette kan fikseres med netkyse.
  • Områder der ikke er mulige at dække med Epicite, smøres med vaseline. Det kan fx være læber og ører.
  • Sekundærbandagen kan skiftes ved behov eller helt fjernes når såret ikke længere producerer væske.
  • I dagene efter forbrændingen vi Epicite-forbindingen løsner sig i takt med at såret under heler. Kanterne kan afklippes løbende.
  • Epicite-forbindingen fjernes efter opheling dette kan foregå i forbindelse med brusebad.
  • Områder der ikke er dækket af Epicite, vaskes og smøres med vaseline dagligt.
  • Der vaskes med sterile gazepads og rent vand fra vandhanen.

Tilses minimum 1 gang pr vagt for ødem og infektionstegn. Ved mindre og ukomplicerede ansigtsforbrændinger kan patient udskrives med Epicite til kontrol i amb. 10 dage efter skaden. Hvis brandskaden har tæt relation til øjne skal øjne og omgivelserne vaskes dagligt og dryppes x flere med kloramfenikol øjendråber og smøres til natten med kloramfenikolsalve, så længe det er nødvendigt.

Print Friendly, PDF & Email
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close