Ætsning eller kemisk forbrænding

Vævsskaden forårsages af en kemisk påvirkning af hud eller slimhinde.                  Kaldes på engelsk chemical burn. Der sker en denaturering af proteiner og et henfald af celler. Der er mange ligheder mellem denne ”kemiske forbrænding” og den termiske, men en væsentlig forskel er, at man ikke i behandlingen har behov for at køle vævet for at stoppe den ødelæggende proces, men derimod skal det ætsende stof fortyndes/neutraliseres, og dette skal ske så hurtigt som overhovedet muligt.

Styrken af en syre/base afhænger af om det kemiske agens afgiver protoner (H+) og bliver til en syre, eller optager protoner og bliver til en base.                                    

pH-skalaen er et udtryk for styrken af syren/basen i en opløsning fra 1 (stærk syre) til 14 (stærk base), og er relateret til hvordan stoffet opløses i vand. En pH på 7 indikerer neutral pH. Deviationen fra 7 indikerer således styrken af syren/basen, og er udtryk for den potentielle vævsskade stoffet kan medføre. Koncentrationen af en syre/base er ikke ensbetydende med styrken (pH). 

Ved behandling af ætsninger/kemiske forbrændinger skal behandleren sikre sig, at vedkommende ikke selv kommer i direkte kontakt med det skadelig stof ved at bære beskyttelse såsom handsker, forklæde, maske mm.                                                

Ofte ses kemiske skader på hænder og overekstremiteter, men resterende områder på kroppen kan også være udsat, eksempelvis ansigt inkl. øjne. 

Anamnese:

For at igangsætte hurtigt og korrekt behandling af kemiske forbrændinger er det vigtigt at vide:

  1. Hvilket kemikalie det drejer sig om (form, koncentration og pH)
  2. Hvor/hvordan blev patienten eksponeret? 
  3. Hvor længe var patienten eksponeret?
  4. Hvor store mængder var patienten eksponeret for?

Den normale pH i vævsvæske er ca. 7

Syrer (acids): pH < 7 Syrer danner en koagulativ nekrose ved at denaturere proteiner og danne et koagel. Dette kan begrænse penetrationen af syren ned gennem vævet.

Baser (alkalis): pH > 7 Baser danner en henflydende nekrose som omdanner vævet til en flydende viskøs masse. Dette medfører denaturering af proteinerne og opløsning af fedtet.                                                                                                                    På kort sigt er baser mindre skadelige, men på lang sigt mere ødelæggende da de gør vævet henflydende hvilket tillader dybere penetration af stoffet ind i vævet. 

Kontakt eventuelt Giftlinjen Bispebjerg Hospital, tlf.: 82 12 12 12. 

 

Behandling

  • Fjerne kemiske stoffer (tøj)
  • Skylning så hurtigt som muligt
  • Ofte ca. 1 times skylning
  • Stærke baser ofte flere timers skylning
  • pH kan forsøges målt ved lakmuspapir
  • Vær opmærksom på, at patienten har behov for smertestillende medicin
  • OBS: ved langvarig skylning er der fare for hypotermi

Den primære behandling ved kontakt med kemiske stoffer er fjernelse af disse. Evt. tørstof børstes af krop og tøj, gennemvædet tøjet fjernes. Herefter er behandlingen hurtig skylning med vand (min. 30 minutter). Vandet skal løbe væk fra patienten så stoffet ikke kan påvirke andre steder på kroppen. Ætsningen vil fortsætte indtil stoffet er fjernet, inaktiveret eller tilstrækkelig fortyndet.

NB: Undtagelser fra ovenstående behandling er: sodium (natrium), potassium (kalium) eller litium. Disse alkaliske metaller reagerer voldsomt med vand, og man bør i stedet for vand anvende mineralsk olie.  

Det kan være svært at bedømme omfanget af vævsskaden i de første dage efter ulykken. Skaden vurderes på samme måde som et brandsår: areal af forbrænding, hudens farve, kapillærrespons og sensibilitet. Væskeresuscitation udregnes ved modificeret Parkland formel vha. kropsoverflade og vægt (se afsnit om væskebehandling).  

Overflytning af patient til Rigshospitalets brandsårsafdeling:

Modtagelse af patienterne tilbydes altid. Det er selvsagt ekstremt vigtigt, at skylningen er påbegyndt på ulykkesstedet, fortsat i ambulancen og på skadestuen, og at den fortsættes under transporten hertil. Se dog undtagelse nedenfor.                                                        Vagthavende brandsårslæge Rigshospitalet, tlf.: 35451245

SyrerFindes i : Skader:
Svovlsyre (Sulphuric acid)
Toiletrens
Afløbsrens
Metal rens
Bilbatteri væske
Gødningsindustri
Koncentreret svovlsyre er hygroskopisk og forårsager dehydrering af vævet
Saltsyre (Hydrochloric acid)
Toiletrens
Metal rens
Swimmingpool rens
FenolDeodorant
Desinfektionsmidler
Flussyre (Hydrofluoric acid)
Rustfjerner
Glas industri
Hypocalcaemi kan være livstruende
BaserFindes i : Skader:
Natriumhydroxid og kaliumhydroxid
Afløbsrens
Ovnrens
Kan i høje konc. være meget ætsende
Natrium og calcium hypochlorite
Blegemiddel, vandrens og svømmebade

Calciumhydroxid
Læsket kalk
Cement
Stærk base
Systemisk effektKemikalie
HypocalcaemiOxalsyre
Flussyre
Fosforsyre
Lever og nyreskaderGarvesyre
Myresyre
Pironsyre
Fosfor
Petroleum
InhalationsskadeStærke syrer
Ammoniak

Flussyre: Ekstremt ætsende. Behandles som andre ætsninger med skylning med vand.  NB! Selv ved beskeden hudskade (2%) kan flussyre i høj koncentration have en stor metabolisk toksicitet. 

Mekanisme:                                                                                          Hydrogenioner forårsager typisk syreskader, som minimeres ved at skylle med vand.    Opløselige frie fluoridioner trænger ind i beskadiget hud og binder calciumioner. Dette forårsager nekrose af vævet hvilket kan medføre hypocalcæmi, der er så alvorligt, at mobilisering af calciumioner fra knoglerne er utilstrækkelig til at overvinde det.    Skadens omfang afhænger af koncentrationen af flussyre og omfanget af overfladen der påvirkes samt varigheden af kontakt.                                                                      Hypocalcæmi og hypomagnesæmi kan medføre arytmier.

Behandling:  

Hurtig skylning i mindst 30 minutter. 

  1. Klip fingernegle (for at fjerne evt. resterende forurening under disse).  
  2. Inaktivering af giftige frie fluorider:                                                                                                                                                                                           Topikal calciumglukonat gel (10% med dimethylsulfoxid).                                  Lokal inj. med 10% calciumgluconat (multiple injektioner 0,1-0,2 ml i såret).         Antal og hyppighed af injektioner overvåget af smerte respons.                          Kan rekvireres via Herlev Hospital på tlf.: 38683868 eller på Rigshospitalet  medicinsk gastroenterologisk afd. 3-16-4.                                                            Ved systemisk påvirkning kan intraarteriel infusion af calciumglukonate bruges.      Tidlig excision af det afficerede område skal overvejes. 

Fenol: Giftigt og ætsende. Virker desuden lokalbedøvende på huden. Fenol er en svag syre men har stor hudpenetrans og har som flussyre stor metabolisk toxicitet.      Kontakt eventuelt Giftlinjen Bispebjerg, tlf.: 82 12 12 12. 

Cement: Våd cement indeholder en kaustisk base med en pH på op til 12,9. Virkningerne kan være uspecifikke med smerter og forbrænding, der forekommer sent (efter flere timer).                                                                                                Som med andre baser er langvarig skylning på mindst 30 minutter (gerne længere) vigtig.

Benzin: Benzin er en kompleks blanding af alkaner, cycloalkaner og carbonhydrider. Kulbrintekomponenterne forårsager skader på endotelceller, som medfører skade på lungerne, leveren, milten og nyrerne, der hvor omfattende hudkontakt med benzin er sket. Benzin opløser let lipidforbindelser, hvilket medfører øget membranpermeabilitet og væsketab.                                                                                               

Der er to typer benzinforbrænding:                                                              Antændelse, ved termiske forbrændinger er væskekrav ofte højere end ved andre termiske forbrændinger.                                                                            Forbrændinger har tendens til at være større, kræver mere kirurgi, og efterfølgende har patienterne længere sygehusophold.                                                                      Dyb penetration eller omfattende hudkontakt, hvor langvarig kontakt opstår uden tænding, kan resultere i fuldhudskader og der kan være systemiske- og inhalationsskader.

Fosfor: Fosfor forekommer almindeligt i et militært miljø.                                        Hvid fosfor tændes spontant, når det udsættes for luft.                                    Brændende fosfor slukkes med vand.                                                                Partikler af fosfor, der er indlejret i huden, fortsætter med at brænde når det tages ud af vandet igen.                                                                                              Behandling: skylning, eventuelle synlige partikler skal debrideres/fjernes manuelt.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close