En brandskade er en udefrakommende termisk/kemisk eller elektrisk påvirkning af hud og/eller andet væv, der medfører celledød. I forbindelse med vævshenfaldet frigøres store mængder vasoaktive stoffer som fører til øget karpermeabilitet. Vand, elektrolytter og kolloider siver ud i det interstitielle rum og danner ødemer.
Behandlingen af brandskader kan ikke forhindre at væsken siver ud af karrene, men ved større brandsår gives væskebehandling for at mindske hæmokoncentration, hypovolæmi og hypovolæmisk shock, med det formål at give mindst mulig væske som sikre sufficient organperfusion.
Brandsårsdybden afhænger af den energi, der afsættes i vævet, og er derfor en konsekvens af temperaturen og varigheden af kontakt. Dybden er prognostisk for hvorvidt brandsåret kan hele konservativt eller skal opereres. Patientens overlevelse afhænger af skadens omfang samt patientens fysiologiske reserver.
Bedømmelsen af brandsårsdybden er lettest for de helt overfladiske og helt dybe skader. De dermale skader (2. grad) inddeles i overfladiske og dybe dermale, er lettest at kategorisere på 3.-5. dagen. Derfor afhænger vurderingen ofte af, hvor mange timer efter ulykken bedømmelsen foretages. Brandskadens dybde og areal afgør den videre behandling. Dybden afhænger af den energi der er afsat i vævet.
Brandskadens udbredning samt patientens alder og co-morbiditet er afgørende for påvirkning af almentilstanden og mortaliteten.
Hudens opbygning
Huden består af 2 dele: Epidermis og dermis.
Epidermis udgør det superficielle lag som bl.a. hindrer at væske tabes fra kroppen. Epidermis fornyes kontinuerligt fra basallaget.
Dermis udgør læderhuden som giver holdbarhed og styrke i huden. I dermis ligger det dermale plexus, sensoriske nerver, hårfollikler, sved- og talgkirtler. Vækstfaktorer og epithelialceller i dermis kan aktiveres og medføre heling af epidermale skader. Under dermis ligger det subkutane fedtvæv og fascien, som adskiller huden fra muskler og knogler.
Brandskaders inddeling
1. grads brandskade (epidermal): Der ses rødme som ved en solskoldning (erytem), men ingen blærer (bullae). Kræver ikke behandling udover smertestillende (håndkøbsmedicin), og medregnes IKKE i brandsårsarealet.
2. grads brandskade (dermal): Huden ses hævet og med væskefyldte bullae. Hvis bullae fjernes/brister, ses en rød, glinsende, fugtig overflade. Ved kompression af huden bliver denne hvid, når der slippes bliver den atter rød (intakt kapillærrespons). Såret er smertefuldt. Heler op i løbet af 10-14 dage uden ar, medmindre der opstår infektion.
2. grads brandskade (dyb dermal): Bristede bullae eller slet ingen epidermis. Ved test af kapillærrespons vil dette være trægt eller ophævet. Smertefulde. Heler på > 3 uger og med betydelig ardannelse. Skal oftest opereres.
3. grads brandskade: Huden ses med brun/sort skorpe, ved skoldning kan huden være hvid og læderagtig. Huden vil være fast og uelastisk, uden bullae. I dybden kan ses koagulerende vener/arterier. Læsionen er uden smerte og følesans for stik er ophævet. Heler ikke op fra bunden: enten skal læsionen transplanteres eller hele ved skrumpning med epitelvækst fra randen. Der kan som ved ovenstående foto være behov for aflastende incisioner pga manglende blodtilførelse til fod og tæer.
Flowchart til behandling af brandskader:
