Afspejler effektmålet ved væskebehandlingen/hydreringen.
Første 2 døgn, hvor brandsårsødemet dannes og det indre væsketab er størst, tilstræbes timediureser på ½ml/kg hos voksne og 1ml/kg hos børn.
I dagene efterfølgende når brandsårsødemet skal udskilles, vil diureserne stige og væskebehandlingen kan nedjusteres til patienten overgår til peroral indgift.
Ved væskebehandling SKAL der anlægges kateter for at kunne monitorere behandlingen. Kateteret skal fjernes så snart patienten er ude af væsketerapien, medmindre der er andre indikationer for at lade det ligge (fx ITA pt., brandsår på genitalier mm).